OFD MENER

Ofdmener 560X200

Af direktør Torsten Buhl,
Danske Slagtermestre, Ostehandlerforeningen for Danmark og Danmarks Fiskehandlere

 

Ny stor fødevareorganisation
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen hilser den nye organisation velkommen

I dag er en række mindre fødevareorganisationer gået sammen og har stiftet en ny stor aktør på det danske fødevaremarked:

fødevardanmark
Den danske fødevarebranche har gennem årene været domineret af store organisationer, der primært taler på vegne af de største virksomheder i branchen.
”Vi mener med andre ord, at der har manglet et talerør for mange af de mindre virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. Derfor er vi gået sammen om at stifte FødevareDanmark,” uddyber den nyudnævnte formand Leif Wilson Laustsen.
De stiftende parter af organisationen er Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark samt foreningen SMV Fødevarer.
”Formålet med ’FødevareDanmark’ er at skabe en samlet stemme for de små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet, da deres udfordringer og prioriteringer ofte er andeledes end dem, der dominerer markedet,” fortæller Leif Wilson Laustsen.

Fødevareministeren hilser den nye organisation velkommen: ”De mindre fødevarevirksomheder bidrager til et bredere fødevareudbud, styrker konkurrencen og udfordrer de store virksomheder til at gøre det endnu bedre. Vækst i de små og mellemstore fødevarevirksomheder er vigtig for regeringen, og jeg ser frem til et konstruktivt og spændende samarbejde med den nye organisation – ikke mindst om, hvordan vi kan forbedre vilkårene for at drive fødevarevirksomhed i Danmark,” siger Eva Kjer Hansen i en kommentar i forbindelse med dannelsen af den nye organisation.

Fakta
Den nye aktører bliver talerør for mere end 500 medlemmer, der har en årlig omsætning på over 10 mia. kr.
Læs mere på denne side om FødevareDanmark: http://fodevaredanmark.dk

Yderligere oplysninger – kontakt direktør Torsten Buhl, 2127 4150 / tbu@danskeslagtermestre.dk